15. dec. 2015
Af af Casper Nielsen

SE BILLEDERNE: Harrison Ford til premiere på Star Wars

Harrison Ford
Harrison Ford, Calista Flockhart
Foto: All Over
Stjernekrigerne Harrison Ford, Mark Hamil og Carrie Fischer fra de tre klassiske Star Wars-film fra 1977-83 blev genforenet I aftes, hvor den ny, syvende film i sagaen fik verdenspremiere.
Harrison Ford sagde for 33 år siden farvel til Han Solo, Tusindeårsfalken og woogien Chewie, da den sidste af de tre, klassiske Star Wars-film “Jedi ridderen vender tilbage” havde premiere. Men i aftes blev Han Solo atter vækket til live, og både Luke Skywalker – Mark Hamil – og prinsesse Lea – Carrie Fisher - var med til at fejre det, da den ny, 7. Star Wars-film: ”The force Awakens” fik premiere. "The Force Awakens" er en direkte fortsættelse af George Lucas' gamle rumsaga, og den var så efterspugt, at den fik premiere i hele tre af Hollywoods største biografer: The Dolby, El Capitan, og TCL Theatres i Hollywood.
Det var i 1977, at de tre skuespilleres liv blev forvandlet forevigt, mens George Lucas' rum-opera med de utrolige special-effekter revolutionerede biograferne - I 1970'erne var der ingen, der vidste, hvad vi gik ind til, og ingen havde set noget lignende. Nu skal vi leve op til alt det, de første film leverede, sagde Ford til Starwars.com.

Harrison Ford til premiere med 5000 fans

Disney, der har købt Star Wars-rettighederne af Lucas, havde lukket det meste af Hollywood Boulevard til premieren, hvor cirka 5000 inviterede gæster myldrede til.

Harrison Ford, 73, var der sammen med kæresten Calista Flockhart, 51, mens 59-årige Carrie Fischer deltog med sin datter Catherine Lourd, 23. 64årige Luke Skywalker himself – Mark Hamil – indtog den røde løber med et gråt skæg, men uden sit lyssværd. Se flere billeder fra premieren herunder:

GALLERI: Harrison Ford i spidsen ved Star Wars-premiere

Læs mere om: