28. jul. 2022
Af Karina Didriksen

Se billederne: Kendte til premiere på Susanne Biers søns nye film

Kendte gæster ankom til gallapremiere på filmen ”Natten har øjne”, som er instrueret af Susanne Biers søn, Gabriel.

Det var en stolt Susanne Bier, som stillede op til et billede med sin søn, Gabriel Bier Gislason, til gallapremieren på ”Natten har øjne” i Dagmar-biografen i København.

Den danske film er nemlig instrueret af hendes søn, og det er hans debut som instruktør og manuskriptforfatter.

33-årige Gabriel Bier Gislasons nye film er både på dansk og engelsk og blander romantik, gys, og komedie i en kærlighedshistorie.

Den danske hovedrolle spilles af Josephine Park, mens Sofie Gråbøl også har en fremtrædende rolle i filmen.

”Natten har øjne” handler om den fallerede skuespiller Maja, der forelsker sig i den britiske Leah. Efter Leah rammes af et mystisk anfald, vælger Maja at tage med hende hjem til London, hvor hun bor med sin mor i det ortodokse jødiske kvarter. Men moderen Chana er både reserveret og hemmelighedsfuld.

Se alle de kendte gæster til premieren i galleriet øverst i artiklen.

Galleri: Natten har øjne premiere

Læs mere om: