Sidse Babett Knudsen har fordoblet sin værdi
Værdien af skuespillere er normalt ikke noget, som man taler om. Der hviskes i krogene. Men faktiske beløb på, hvad skuespillere er værd, er ikke "come il faut".
Ekstra Bladet har dog alligevel vovet pelsen og i den forbindelse fået nogen til at gisne om, hvad rollen som Birgitte Nyborg har tilført skuespilleren Sidse Babett,
Den kulturkyndige Christian Have er en af dem, som godt tør sætte en form for værdi på Sidses markedsværdi.
Hun har efter hans mening i den grad forøget sin markedsværdi. Han mener dog stadig, at der er et stykke vej til de helt store internationale roller. Men fundamentet er skabt, siger han.
Også filmmanden Peter Aalbæk Jensen er begejstret for Sidse, skønt han konkret fremhæver en detalje ved skuespilleren, nemlig hendes sensuelle næse. Hvad hun helt konkret er værd, er han til gengæld mere tilbageholdende med at udtale sig om.
- I dag koster hun da det dobbelte af, hvad hun gjorde inden serien, siger han, men afviser dog at sætte tal på hendes værdi.