4. feb. 2024
Af Luise Marie Bekker

Sidse Babett Knudsen modtager kæmpe hæder i udlandet

Sidse Babett Knudsen.
Sidse Babett Knudsen.
Foto: Lars H. Laursen
"Sidse Babett Knudsen har revolutioneret dansk komik," bliver der sagt om den danske skuespillerinde.

Imens Robert Prisen blev uddelt herhjemme lørdag aften, blev den svenske filmbranche hædret hos vores blågule naboer.

Men der var også priser at hente til Danmark.

Sidse Babett Knudsen modtog nemlig Göteborg Film Festivals Nordic Honorary Dragon Award.

Revolutionerede dansk komik

Festivalen kom med følgende motivation for at give netop danske Sidste Babett Knudsen denne hæder:

”Sidse Babett Knudsen har revolutioneret dansk komik, er udnævnt til ridder af Dannebrog og æreslegionen i Frankrig samt formuleret sit eget ståsted i den internationale politiske debat. Hun har demonstreret sin stilsikkerhed og kunstneriske alsidighed i film og serier som "Efter brylluppet", "Club Zero", "Westworld", "The Duke of Burgundy" og "Kvinden fra Brest". Men hovedværket i hendes oeuvre er stadig "Borgen", hvor hun nærmest har defineret, hvad skuespil er i moderne nordisk tv-drama”.

Bastarden vandt også

Det var altså store ord, der kom på bordet.

Ud over hæderen til Babett Knudsen vandt den danske film "Bastarden" med Mads Mikkelsen i hovedrollen to priser ved Göteborg Film Festival, nemlig FIPRESCI-kritikerprisen og publikumsprisen for bedste nordiske film.

Læs mere om: