
Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl slår pjalterne sammen: Det skal de nu

Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl er nogle af Danmarks største skuespillerinder.
Nu slår de pjalterne sammen.

Årsagen er, at de spiller sammen i en ny, dansk film, der har titlen ”De gode mødre”, som er baseret på krimien ”Dobbeltfejl” skrevet af Anne Mette Kirk.
Det er Amalie Næsby Fick, der er instruktør, og manuskriptet af skrevet af parret Nikolaj Arcel og Sara Isabella Jønsson.
Filmen tager udgangspunkt i, at et lille lokalmiljø rystes, fordi en teenagedreng påstår, at to drenge har begået et seksuelt overgreb på ham.
Moren Anne Sofie, som spilles af Sidse Babett Knudsen, fornemmer, at hendes søn er indblandet på en eller anden måde, må hun beskytte ham og familiens omdømme.
Den kamp bringer hende i kollisionskurs med hendes nære veninde Sara, der spilles af Sofie Gråbøl, fordi hendes søn er offeret, der påstår overgrebet.
I rollen som en tredje mor Ulrikke, der også kommer på kant med Anne Sofie, ses Asta Kamma August.
Det er første gang i over 25 år, at Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl genforenes i en dansk film. Dengang var det i den ikoniske ”Den eneste ene”.
Filmen er netop blevet offentliggjort på Cannes Film Festival, der løber af stablen disse dage, hvor Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl også befinder sig.

Optagelserne til filmen begynder sidst på året, og det forventes, at ”De gode mødre” får premiere i efteråret 2026.
