Sidste hvilested for Nordkrafts forfatter
Thure Lindhardt slog sit navn fast med et brag i filmatiseringen af Jakob Ejerbos succesroman, Nordkraft, i 2005. Få år efter den store succes, døde Jakob Ejerbo af kræft.
Nu fem år efter er Ejerbos venner ved at gøre klar til at sprede hans aske over Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, som det var forfatterens ønske, skriver Ekstra Bladet.
- Han sagde det en smule kynisk og hårdt ramt af sygdommen - at "hvis det her lort slår mig ihjel, så skal du tage min aske og slæbe den op på toppen af Kilimanjaro", og det sagde jeg ja til, fortæller Morten Alsinger, der var Ejerbos nære ven.
Efter fem år er det endelig blevet muligt for Morten Alsinger at opfylde ønsket.
Sammen med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen og Christian Kirk Muff, som også var Ejerbos ven, rejser de i nær fremtid til Tanzania, for at bestige Kilimanjaro.
Beskrivelser fra rejsen skal også være den del af en kommende biograf om Jakob Ejerbo.