Søs fra Far til fire kvæstet
Der var ikke meget "sommer, sol, og søndags"-humør over situationen, da skuespillerinden Carla Mickelborg – bedst kendt som Søs i de nyere ”Far Til Fire” film med Niels Olsen i hovedrollen som far – var i byen natten til lørdag.
Kampen om taxaer i det københavnske natteliv kan nemlig være langt mere brutal, end i de populære familiefilm, hvor alle notorisk er så søde ved hinanden.
Carla oplevede således at komme i karambolage med en anden kvinde, der ville have samme taxa, som skuespillerinden, skriver Se og Hør.
- Duk dig, hvis du vil have en taxa, alle dine tænder og et ansigt uden flænger. Dette er, hvad jeg har at fortælle, efter en kvinde skippede mig for at få en taxa i går nat. Julen er som vi ved, hjerternes fest, skriver Carla på Instagram, ledsaget af et billede af sig selv taget lige efter ulykken.
På billedet kan man tydeligt se, at den søde Søs har fået nogle ordentlige skrammer efter taxa-kampen - se det på Carla Mickelborgs Instagram-profil her.