5. feb. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Sofie Torp fik barn på utraditionel vis: Der var ikke mange at spejle sig i

Sofie Torp
Sofie Torp.
Foto: Mikael Rieck
De seneste mange år er der i den grad blevet rusket op i, hvordan familier kan se ud. Det gælder også for Sofie Torp fra ”Meter i sekundet”, der har en datter med sin bedste ven.

Han skulle bruge fem dages betænkningstid. Men så sagde han også ja.

Fem dage tidligere havde Sofie Torp spurgt sin bedste ven, teaterdirektør for Blaagaard Teater, Sargun Oshana, om de ikke skulle have et barn sammen.

Det ville han gerne. Nu har de sammen Olga, der er 3,5 år.

I en artikel i Alt For Damerne fortæller hun, at hun var træt af at være single, og hele tiden tænke over, om det nu var den rette mand, hun mødte. Og efter første forsøg med en engangssprøjte stod hun med en positiv graviditets test.

- Sagun og jeg fik et barn på en måde, der ikke var helt traditionel, så vi havde ikke så mange at spejle os i. Vi skulle hele tiden definere, hvordan vi gjorde tingene, og forklare hinanden, hvad vi tænkte, fortæller hun i Alt for Damerne.

Og for de fleste gælder det nok at livet med en nyfødt, vender alting på hovedet. Det gjorde det også for Sofie og Sargun. For i mange år havde de været naboer, og var det stadig, da Olga kom til verden. Det gjorde det svært for Sofie Torp at skille tingene ad – og med tiden blev det også svært for Olga at forstå.

Det problem fik vennerne dog løst ved at Sargun flyttede til Vesterbro, mens Sofie blev på Frederiksberg.

- Det er vildt voldsomt at få et barn med sin gode ven. Selvom man kender hinanden rigtig godt, kender man jo ikke hinanden i det der helt pressede, sårbare, tyndhudede rum. Og det har vi skullet finde ud af hen ad vejen. Men jeg vil sige, at nu elsker vi hinanden længder mere, end vi nogensinde har gjort, fordi vi deler et forældreskab og en kærlighed til et barn, fortæller hun til Alt for Damerne.

Sofie Torp er netop nu aktuel i Hella Joofs anmelderroste film ”Meter i sekundet”, der er baseret på Stine Pilgaards succesfulde roman med samme titel.

Læs mere om: