25. mar. 2013
Af Casper Nielsen

Sonja Richter indtager Hollywood

Sonja Richter
Sonja Richter
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den danske skuespiller skal spille sammen med Meryl Streep og Hilary Swank – og instrueres af Tommy Lee Jones.

Sonja Richter har i de sidste uger været fastlåst som ”Kvinden i buret” i filmatiseringen af Jussi Adlers berømte kriminalroman af samme navn. Men i slutningen af marts bliver der virkelig noget at komme ud til for den danske skuespillerinde.

Sonja Richter har nemlig fået en rolle i en ny stor Hollywood-produktion, skriver filmmagasinet Ekko.

Richter skal medvirke side om side med navne som Meryl Streep og Hillary Swank, og instrueres af selveste Mr. ”Man in Black” – Tommy Lee Jones. Filmen hedder "The Holesman"- og Sonjas rolle bliver som en psykisk ustabil kvinde, afslører Ekko.

Tommy Lee Jones- der står som både instruktør, producer og medforfatter på filmen – har baseret den på en western roman af Glendon Swarthout.

I filmen skal en pioner, spillet af instruktøren Tommy Lee Jones selv, sammen med en nybygger, spillet af Hilary Swank, fragte tre psykisk syge kvinder fra Nebraska til Iowa. Og det er en af disse tre kvinder, der skal spilles af Sonja Richter.

Optagelserne begynder i slutningen af marts, og er henlagt til områder omkring Santa Fe og Las Vegas.

Læs mere om: