Sonja Richter med i to film i Cannes

Foto: ALL OVER
Den 40-årige danske filmskuespillerinde Sonja Richter har mulighed for det helt store internationale gennembrud i Cannes.

Sonja Richter, 40, får travlt under den kommende filmfestival i maj i Cannes. Den danske skuespillerinde medvirker nemlig i hele to film, der er udtaget til den prestigefyldte filmfestival skriver eb.dk.

Sonja Richter har en birolle som kvinden Gro Svendsen i ”The Homesman”, hvor hun spiller overfor Tommy Lee Jones, Meryl Streep, Hillary Swank og svenske David Dencik. Filmen er udtaget til selve hovedkonkurrencen og er dermed med i kampen om Den Gyldne Palme. Rollen kan blive Sonja Richters internationale gennembrud.

Det er også blevet offentliggjort, at Sonja Richter medvirker i instruktøren Jonas Alexander Arnbys spillefilmsdebut ”Når dyrene drømmer”. Den er udtaget til Cannes Filmfestivalens prestigefyldte sideprogram Semaine de la Critique. Gyserfilmen har også Lars Mikkelsen og Sonia Suhl på rollelisten.  

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden