13. okt. 2021
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Spændende nyt fra Albert Rosin Harson: Scorer stor filmrolle

Albert Rosin Harson
Albert Rosin Harson
Foto: Hanne Juul
Snart kan vi opleve den tidligere ”Vild med dans”-stjerne i en helt ny rolle.

Mange kender ham nok bedst fra sin rolle som Lasse i julekalenderne om halvnissen Tinka, der blev sendt på TV 2 i 2017 og i 2019.

Og så vandt han for alvor Danmarks hjerter, da han sammen med Jenna Bagge, der efterfølgende er blevet hans kæreste, dansede sig til en fornem 2. plads i ”Vild med dans” i 2020.

Men nu kan vi snart opleve den unge skuespiller Albert Rosin Harson i en helt ny rolle.

Han skal nemlig spille hovedrollen i filmen ”Jomfruer fra rummet”, der bliver en ungdomskomedie om sex og kærlighed blandt gymnasieelever.

I ”Jomfruer fra rummet” møder vi den generte Gustav (spillet af Albert Rosin Harson) og hans bedste ven Buller. De to gymnasieelever tænker på sex – og taler hele tiden om det. Men deres liv ændres totalt, da et rumvæsen i skikkelse af en ung flot fyr ved navn Allan pludselig dumper ned fra himlen og flytter ind hos Gustav.

De to gymnasiedrenge får et særligt venskab med Allan – men rumvæsnet har en skummel plan om at overtage jorden ved at forplante sig med flest muligt…

https://imgix.billedbladet.dk/jomfruer_fra_rummet._fotokred._henrik_petit_1.jpg
Nogle af skuespillerne i filmen ”Jomfruer fra rummet”, der får premiere i 2022.
Foto: Henrik Petit

Af andre kendte skuespillere i filmen kan bl.a. nævnes Julie Agnete Vang, Lars Hjortshøj, Helle Dolleris og Pernille Højmark.

Optagelserne til ”Jomfruer fra rummet” startede den 4. oktober, og filmen forventes at få biografpremiere over hele landet i efteråret 2022.

Læs mere om: