
Superstjernen i højt humør på den røde løber: Nikolaj Lie Kaas måtte løbe for at nå starten af Tivolirevyen
Det væltede ind med store navne, da der var rød løber forud for gallapremieren på Tivolirevyen.
Den måske allerstørste stjerne på den røde løber på den store aften i den gamle forlystelseshave var skuespilleren Nikolaj Lie Kaas, der ankom i selskab med sin bror Jeppe Kaas.

Nikolaj Lie Kaas var sidste mand i Glassalen
Nikolaj fortalte lidt om sine manglende planer for sommerferien, og så udtalte han sig også med sit veludviklede komiske talent om sine forventninger til revyen.
I det hele taget gav Nikolaj Lie Kaas sig så god tid til mediernes udsendte, at han til sidst sammen med brormand Jeppe Kaas måtte løbe ind i Glassalen for at nå starten på revyen.
De to brødre var de sidste, der satte sig til rette blandt publikum i Glassalen på den store revyaften.



