30. dec. 2014
Af Karina Didriksen

Thomas Vinterberg om at instruere sin hustru: Vi har været nervøse

Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann.
Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann.
Foto: Hanne juul/BILLED-BLADET
Helene Reingaard Neumann spiller hovedrollen i sin mands nye film ”Kollektivet”, og parret lavede en klar aftale, inden optagelserne gik i gang.

45-årige Thomas Vinterberg har stor erfaring med at lave film, men han har knap så meget erfaring med at instruere sin egen hustru.

Filminstruktørens kone Helene Reingaard Neumann spiller hovedrollen i hans kommende film ”Kollektivet”, og parret lavede fra start af en klar aftale om, at de var kolleger under optagelserne og ikke ægtefolk.

- Det er sgu gået godt. Vi har været nervøse for det, fordi vi ved, at pressen er klar med køllerne, siger Thomas Vinterberg til Ekstra Bladet.

Inspireret af egen opvækst

”Kollektivet” er inspireret af Vinterbergs egen opvækst i et akademiker-kollektiv i Hellerup i 1970’erne, og den får efter planen premiere i 2015.

Filmen handler om ægteparret Erik og Anna, der etablerer et kollektiv nord for København, men så finder Erik sig en yngre elskerinde, Emma, der spilles af 27-årige Helene Reingaard Neumann.

Hun har tidligere haft små roller i Thomas Vinterbergs film ”Submarino” og En mand kommer hjem”.

Læs mere om: