16. jan. 2014
Af af John Lautrup

Thomas Vinterberg: Stor lettelse og kæmpeglæde

Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen.
Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen.
Arkivfoto: AOP
Den danske instruktør er meget glad for, at "Jagten" er blevet nomineret til en Oscar.

Thomas Vinterberg var nervøs til det sidste, og derfor kom det som en forløsning, da "Jagten" torsdag eftermiddag blev nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film.

- Det var en stor lettelse og en kæmpeglæde. Det betyder meget for mig, at filmen rejser så langt i verden, og at historien også rører folk i andre lande, siger Thomas Vinterberg.

Vinterberg roser Mads Mikkelsen

Den danske stjerneinstruktør tilskriver Mads Mikkelsen en stor del af æren for, at "Jagten" slap gennem nåleøjet.

- Mads Mikkelsen er den film, og filmen er Mads Mikkelsen, siger Vinterberg om sin hovedrolleindehaver, som spiller en pædofili-mistænkt pædagog.

- Det har helt klart haft betydning for nomineringen, at Mads er en kendt stjerne i USA, hvor de kender ham fra TV-serien "Hannibal", tilføjer Thomas Vinterberg.

Læs mere om: