4. okt. 2012
Af af Hanne Rask

Thure Lindhardt underviser på Oure Efterskole

Thure Lindhardt
Thure Lindhardt
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Når tiden tillader det, giver skuespilleren sine erfaringer videre til håbefulde elever.

Normalt har Thure Lindhardt travlt som skuespiller, men når karrieren tillader det, nyder han at videregive sine erfaringer som skuespiller til unge håbefulde aspiranter. Og det gør han blandt andet ved at undervise på Oure Efterskole. Det skriver politiken.dk

I øjeblikket er de unge fra efterskolen i New York for at se skuespil, når det er bedst. Og de skal mærke pulsen i et samfund, hvor konkurrencen om at blive skuespiller er endnu hårdere end i Danmark. Thure Lindhardt er med, fordi han underviser i teater på gymnasiets teaterlinje på Skolerne i Oure.

- Når jeg underviser, bliver jeg tvunget til at sætte ord på mit arbejde, fordi jeg skal forklare det til mennesker, der ikke selv har erfaring med skuespil. Når jeg har elever på gulvet i teaterøvelser, ser jeg jo pludselig, hvad der virker. Det er vanvittig lærerigt. Mit arbejde bliver meget nemt til navlepilleri, fordi man arbejder sammen med instruktører, som har stort fokus på os skuespillere. Når man sidder og skal undervise en klasse, så handler det om dem. Og kun dem. Det er befriende, siger Thure Lindhardt.

Læs mere om: