TILLYKKE: Connie Nielsen fylder 51 år
Den verdensberømte danske skuespiller Connie Nielsen kan i dag fejre sin 51-års fødselsdag.
Den smukke skuespiller har hjemme både på østkysten og på vestkysten i USA, hvor hun spiller med i store internationale film og serier.
Har to sønner
I 2012 blev hun skilt fra den verdensberømte danske Metallica-trommeslager Lars Ulrich, som hun har sønnen Bryce på ni år sammen med.
Connie Nielsen blev dog mor allerede som 25-årig, hvor hun fik sønnen Sebastian, der i dag er 26 år.
Connie Nielsen slog igennem som international skuespiller, da hun spillede med i "Djævlens advokat" i 1997. Siden har den smukke skuespiller, der iøvrigt siges at tale otte forskellige sprog, været med i talrige film. Ligesom hun har været med i adskillige afsnit af de succesrige amerikanske dramaserier "Speciel Victims Unit" og "The Good Wife".