Mandag, 13. februar 2017 - af Karina Didriksen

TILLYKKE: Dick Kaysø fylder 70 år

Dick Kaysø.

Dick Kaysø.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespilleren Dick Kaysø, der især er kendt som Krummes far, kan fejre sin 70-års fødselsdag.

Dick Kaysø har spillet talrige roller i løbet af sin 45 år lange skuespillerkarriere, og mandag den 13. februar kan han fejre sin 70-års fødselsdag.

Inden han i 1972 blev uddannet fra Statens Teaterskole, var han både sømand og dykker, men det var altså skuespillervejen, som han endte med at vælge.  

Dick Kaysø har både lavet teater, revy, musical, film og TV-serier, men han huskes nok især for sin rolle som Krummes far, Jens Krumborg, i de fire ”Krummerne”-film fra 1990’erne.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Dick Kaysøs TV-karriere

I 1970’erne og 1980’erne medvirkede Dick Kaysø i en række Olsen Banden-film, og senere blev han et kendt ansigt på danskernes TV-skærme i diverse serier.

Han har blandt andet haft roller i TV-serierne ”Hjerteflimmer", "Tusindfryd" og "Rejseholdet" samt ikke mindst ”Krøniken”, hvor han spillede arbejderen Børge From.

I 1977 vandt Dick Kaysø en Bodil-statuette for bedste birolle i filmen "Strømer".

LÆS MERE: Dick Kaysø havde nærdøds-oplevelse

Dick Kaysøs to ægteskaber

Privat giftede Dick Kaysø sig i 1990 med den tidligere danserinde Berit Dahl Lund, som han fik datteren Timian med. Ægteskabet holdt i seks år.

Senere forelskede skuespilleren sig igen, og i 2006 blev han gift med den 13 år yngre advokat Bettina Jill Kaysø.

Efter ni år, i 2015, udtalte Dick Kaysø, at parret havde valgt at sætte forholdet på pause og var flyttet hver til sit. 

Foto: Peter Roos/Regner Grasten Film

Læs mere om:

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden