22. nov. 2015
Af af Casper Nielsen

TILLYKKE: Mads Mikkelsen fylder 50 i dag

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/10.5354955ai.jpg
foto: AOP
Den danske superstjerne Mads Mikkelsen kan fejre sin 50-års fødselsdag i dag i bevidstheden om, at han har gjort det så godt i sit fag, at man både kender hans navn i Danmark, i Hollywood - og i en galakse langt lang væk …

Et af de allerførste billeder, BILLED-BLADET har taget af Mads Mikkelsen, er ved en teaterfest på Dr. Dante teatret på Frederiksberg i maj 1999. Mads Mikkelsen – med en diskret moustache - står med sin kone Hanne Jacobsen og puster ud med en stille pils i hånden. Mens han sender fotografen det skæve charmegrin, han siden er blevet så kendt for. Dengang spillede Mads Mikkelsen med i forestillingen ”Fiaskospiralen” af Søren Fauli. Siden har ordet fiasko og Mads Mikkelsen ikke optrådt nævneværdigt i samme sætning. I dag fejrer Mads Mikkelsen sin 50-års fødselsdag. Og det kan han gøre i bevidstheden om at have skabt sig en kæmpe fanbase. Ikke kun blandt det danske teater-, TV- og filmpublikum. Men også internationalt, hvor Mads Mikkelsen har markeret sig stærkt i store Hollywood produktioner. Ikke mindst i James Bond filmen ”Casino Royale” fra 2006 og siden som kanibalen ”Hannibal Lector” i TV-serien "Hannibal". I øjeblikket er han involveret i optagelser til den næste Star Wars-film, ”Rouge One”, der laves i England og i Island. Så også i den berømte galakse ”langt langt væk” kender de altså nu Mr. Mikkelsen from Denmark. Mads Dittman Mikkelsen blev født 22. november 1965 på Østerbro. Et år efter sin storebror, skuespilleren Lars Mikkelsen. Han blev student fra Metropolitanskolen i 1984 og tog sin skuespilleruddannelse ved Aarhus Teaterskole. Debutfilmen ”Pusher” i 1996 blev så stor en succes, at Mikkelsen – der kun havde haft en mindre rolle ved siden af Kim Bodnia – blev hovedperson i opfølgeren ”Pusher 2” i 2004. Den præstation var så stærk, at den udløste både en Bodil og en Robert-pris.

Mads Mikkelsen som professionel danser

Mads Mikkelsen undrer sig over opmærksomheden

Mads Mikkelsen fik status af sexsymbol, og hans popularitet gik gennem loftet, da han medvirkede i TV-serien "Rejseholdet", hvor han spillede rollen som Allan Fischer, den flabede, charmerende, men benhårde kriminalbetjent.

Privat elsker Mads Mikkelsen sit familieliv - og fodbold

Dronnigen gjorde Mads Mikkelsen til ridder

Læs mere om: