22. maj. 2016
Af af Casper Nielsen
TILLYKKE: Nikolaj Lie Kaas fylder 43
Nikolaj Lie Kaas
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Nikolaj Lie Kaas kan søndag 22. maj fejre fødselsdag. Skuespilleren har holdt fri med familien, men kan næste år opleves i Peter Schønau Fogs filmatisering af bogen ”Du forsvinder” sammen med Trine Dyrholm og svenske Michael Nyqvist.
Nikolaj Lie Kaas kan i dag fejre sin 43-års fødselsdag. Skuespilleren har trukket danskerne i biffen i tusindvis, senest som kriminalkommissær Carl Mørk i Jussi Adler Olsen-filmatiseringerne ”Kvinden i Buret, ”Fasandræberne” og den nyeste, ”Flaskepost fra P”. Efter premieren i marts valgte han dog at holde fri med familien. - Det er noget, som alle i min familie fortjener – også jeg selv. For ligesom at få gejsten tilbage, sagde Nikolaj Lie Kaas i den forbindelse til BILLED-BLADET. Nikolaj Lie Kaas er gift med Anne Langkild, og har to børn, Esther og Gerda. 2015 var også et travlt år for skuespilleren med indspilning af to danske film plus DR-serien ”Bedrag”
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!