4. jan. 2014
Af af Malan Joensen
Tillykke til Sonja Richter med de 40 år
Sonja Richter
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
I dag kan ”Kvinden i buret”-skuespilleren sætte 40 lys i fødselsdagslagkagen.
Skuespilleren Sonja Richter, der i efteråret var aktuel i rollen som Merete Lynggaard i filmen ”Kvinden i buret”, bliver i dag 40 år.
Sonja Richter er uddannet fra Odense Teater i 1999 og fik i 2002 sit gennembrud på film i Susanne Biers ”Elsker dig for evigt”. Sonja Richter har også haft succes på de skrå brædder blandt andet i titelrollen i ”Hedda Gabler” og i ”Et drømmespil” på Betty Nansen Teatret.
Og det er ikke kun anmelderne, der roser skuespilleren:
- Hun er en meget original, talentfuld ung kvinde med en meget god forstand – og med en kraft indeni sig, som jeg slet ikke havde, da jeg var i hendes alder. Hun er et beundringsværdigt menneske, som jeg holder meget af, har hendes kollega Ghita Nørby sagt om hende til Berlingske.