Lørdag, 10. december 2016 - af Lisbeth Grube

Trine Dyrholm kæmper om international pris lørdag aften

Trine Dyrholm

Trine Dyrholm

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespiller Trine Dyrholm er nomineret til en European Film Award for sin rolle i ”Kollektivet”.

Lørdag aften kan blive en prisbelønnet dansk affære.

European Film Awards finder nemlig sted i Wroclaw i Polen, og Trine Dyrholm er nomineret i den prestigefyldte hovedkategori ”Bedste Kvindelige Skuespiller” for sin præstation i filmen ”Kollektivet”

44-årige Trine Dyrholm kan blive den første danske skuespiller nogensinde til at modtage en European Film Award i én af prisens to skuespillerkategorier. Mads Mikkelsen modtog i 2011 prisuddelingens hæderspris ”European Achievement in World Cinema”.

Susanne Bier overrækker pris til Pierce Brosnan

Udover Dyrholms nominering er der fornemt dansk islæt i skikkelse af Susanne Bier, som vil overrække hædersprisen til skuespilleren Pierce Brosnan. De to har tidligere arbejdet sammen i succesen ”Den skaldede frisør”, der blev belønnet med European Film Awards 2012 i kategorien ”Bedste Komedie”.

LÆS MERE: Trine Dyrholm vild med sin Sølvbjørn

Trine Dyrholm er nomineret sammen med Isabelle Huppert (Elle), Emma Suárez & Adriana Ugarte (begge for Julieta), Valeria Bruni Tedeschi (La Pazza Gioia) og Sandra Hüller (Toni Erdmann). Hvis Dyrholm modtager prisen, kommer hun i selskab med prominente skuespillerinder som bl.a. Kate Winslet, Helen Mirren og Catherine Deneuve.

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden