Trine Dyrholms krop for stor til Hollywood
Dansk film er i øjeblikket inde i en historisk succesrig periode, hvor den ene film efter den anden opnår den ene fornemme nominering efter den anden. Der er også en lind strøm af danske skuespillere, der får fremtrædende roller i store udenlandske film. Mads Mikkelsen, Thure Lindhardt, Connie Nielsen og Jesper Christensen er gode eksempler, men Trine Dyrholm skal vi ikke vente at se som Hollywoodstjerne.
- Selv om jeg er meget almindelig, vil jeg jo være dobbeltstørrelse af alle Hollywoodstjernerne, siger Trine Dyrholm til BT weekend, og kropskulturen i Hollywood hopper hun ikke på af flere årsager.
- At være med der kræver en bestemt livsstil, hvor man konstant er på kur. Jeg går på kur og træner op, når jeg skal i gang med en rolle, men jeg kunne aldrig lade hele mit liv kredse om det. (...) Det må være svært at holde fast i inderligheden, hvis alt handler om udseende, siger Trine Dyrholm.