2. feb. 2014
Af af Hanne Rask

VIDEO: Jesper Langberg - kronen på værket i min karriere

Jesper Langberg med sin Æres-Bodil 2014
Jesper Langberg med sin Æres-Bodil
Foto: Birger Storm
- Man bliver lidt høj i hatten af at få sådan en pris, fortalte den folkekære skuespiller efter modtagelsen af en Æres-Bodil.

Jesper Langberg modtog Årets Æres-Bodil for sit lange virke i dansk film og teater, da der i går aftes var Bodil-uddeling på Bremen Teater i København.

Man bliver lidt høj i hatten

Det var en stolt, glad og meget munter skuespiller, der modtog prisen på scenen overrakt af hans gode veninde Marlene Schwartz.

- Man bliver lidt høj i hatten af at få sådan en pris, og det er kronen på værket i min karriere. Jeg har ladet mig gå på pension nu, og det her er da den bedste afslutning, man kan få, sagde en glad Jesper Langberg, der mødte op til festen med sin stok i den ene hånd og sin datter i den anden.

Se videoen her med kommentarer fra Jesper Langberg og stemningsbilleder fra en fornøjelig aften på Bremen.

Læs mere om: