Viggo Mortensen skriver musik til anmelderrost film

Der står Viggo Mortensen flere gange på rulleteksterne til den nye argentinske film, "Jauja".

Viggo Mortensen spiller hovedrollen i den allerede nu prisvindende argentinske film, "Jauja".

Men ikke nok med det.

For den danske Hollywood-stjerne er også producer på filmen. Og så har han også komponeret musikken til filmen.

LÆS OGSÅ: Viggo Mortensen og Ghita Nørby på danmarksturne sammen

Viggo Mortensen er erfaren musiker

Viggo Mortensen har udgivet flere plader med musik, som han selv har komponeret og sunget.

Faktisk har han udgivet hele 14 album, så det er ikke en stor overraskelse, at han står bag musikken til denne film.

Mere overraskende er det faktisk, at filmens instruktør Lisandro Alonso har valgt at have musik med i en af hans film, det plejer han nemlig ikke.

Viggo Mortensen skrev musikken med guitarist

Men da Lisandro Alonso luftede ideen om tre-fire sekvenser i filmen med musik, var Viggo Mortensen med på at stå for det - for der var nemlig ikke budget til at få lavet musikken "ude i byen" hos en dyr komponist.

- Så sagde jeg til ham, at jeg kendte en guitarist ved navn Buckethead, som jeg har kendt i årevis, og som jeg har indspillet masser af plader med. Noget af musikken er ret underlig, men meget af det er også temmelig lyrisk. Jeg sendte Lisandro 10 sange, og han valgte den, der så er med i filmen. "Godt valg", tænkte jeg, siger Viggo Mortensen i et større interview med magasinet Variety om filmen.

Den smukke musik kan du få en smagsprøve på her i den officielle trailer:

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden