
Vild præstation! Dansk film topper som mest sete på Netflix

Måske har dine kollegaer allerede snakket om den i frokostpausen?
Utrolig mange danske – men nu også udenlandske – filmelskere har allerede set den.
Filmen "Mango" er gået som varmt brød og topper nu listen som den mest sete ikke-engelsksprogede film på Netflix.
Det fremgår af Netflix’ egen hjemmeside.
Ifølge streamingtjenesten har den danske film fået hele 5,8 millioner visninger, siden den fik premiere i fredags.

På rollelisten finder man store danske navne som Dar Salim og Josephine Park, mens instruktøren bag er Mehdi Avaz – et navn, der efterhånden er blevet synonymt med danske Netflix-succeser.
Det er nemlig tredje gang, han formår at lande på toppen af Netflix-listen for mest sete ikke-engelsksprogede.

Første gang gjorde han det med filmen "Toscana" fra 2022, hvor Anders Matthesen havde hovedrollen, men også filmen "A Beautiful Life," med sangeren Christopher som hovedrolle, fik samme placering.
Alle filmene indeholder romantik og kendte navn, hvilket viser sig at være en god opskrift til en film.
