1. jul. 2011
Af af Hanne Rask

Find den gode form: Helsetips fra kendte kvinder

Vickie Jo Ringgaard, Tina Lund og Marianne Eihilt.
Tre danske kvinder deler deres helsetips. Vickie Jo Ringgaard, Tina Lund og Marianne Eihilt.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET, Lars Laursen & Birger Storm
Find ud af, hvordan de kendte kvinder holder den fine form.

På Alive.dk fortæller kendte kvinder, hvordan de holder deres kroppe i form. Her giver de råd om kost og motion, der holder kroppen i topform.

Vickie Jo Ringgaard, professionel danser
Træning: - Da det handler meget om det psykiske, er det vigtigt at finde ud af, hvad der passer bedst til én. Og så afhænger det af, hvilken sport man dyrker, og hvilken situation man lige er i . Som udøver af dansen har jeg brugt meget at træne min kondition og min smidighed med pilates og yoga.

Kost: - I perioder, hvor jeg har været meget seriøs med sporten, har jeg holdt mig fra usunde fedtstoffer og sukker og kun spist den gode type fedt. Det har været godt for mig. I dagligdagen spiser jeg hovedsagligt sundt, men i weekenden har jeg bestemt mig for at nyde maden og ikke få det hele til at handle om kalorier.

Tina Lund, springrytter
Træning: - Jeg har i mange år kun dyrket løb ved siden af min ridning, men nu styrketræner jeg også fire gange om ugen. Jeg er ved at blive ældre, så nu er det nødvendigt for mig at dyrke mere styrketræning, fordi jeg er mere slidt og min krop er sårbar over for skader. Kost: - Før spiste jeg havregryn om morgenen, men følte, at det lå tungt i maven. Nu har jeg fået coaching af en professionel omkring min kost og drikker i stedet en smoothie lavet af blåbær, banan, proteinpulver og honning. Proteinpulveret i smoothien mætter i stedet og holder mig kørende til frokost. Derudover drikker jeg meget vand, for ellers kan jeg nemt blive sulten.

Marianne Eihilt, professionel danser
Træning: - Jeg bliver ældre og vil gerne bevare en sund livstil og forblive slank, så jeg dyrker et løbeprogram designet af Chris MacDonald. På min iPhone følger jeg med i, hvor langt jeg løber.

Kost: - Om morgenen spiser jeg rigtigt meget frugt, salat og grønt til min fedtfattige yoghurt. Det mætter bedre. Her om sommeren kan jeg også godt lide at grille et stykke kød som kylling eller en hakkebøf og så spise det med salat til.

Læs mere om: