Finn Nørbygaard: Jeg skylder min kone alt
I sidste uge var det tre år siden, Finn Nørbygaards verden styrtede i grus, og han mistede alt, hvad han ejede og - ifølge ham selv - også sin forstand. Nu har han kæmpet sig tilbage og er på alle måder ved at være ovenpå. Ikke mindst takket være sin hustru, Hanne, som han midt i krisen ville skilles fra.
Finn Nørbygaard sidder i sin slåbrok. Og græder. Som et lille barn. Han har mistet alt. Alle sine penge, huset han bor i, hustruen Hanne, og han er i chok. Han kan ikke sove, ikke spise. Er fuldstændig handlingslammet, men pludselig rejser han sig, tænder computeren og googler en flybillet til Buenos Aires. Finn har fået verdens bedste idé. Han vil flygte væk fra det hele. Gemme sig et sted i Argentina, hvor Dansks Bank ikke kan finde ham.
Det kunne være manuskriptet til filmen "Den sidste rejse", som Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard har haft premiere på i torsdags. Enkelte scener fra d'herrers virkelige liv har da også sneget sig ind i Lasse Spang Olsens thriller-komedie, men ellers er ovenstående beskrivelse af Finn Nørbygaard den barske og uforståelige virkelighed, som entertaineren befandt sig midt i for nøjagtig tre år siden.
Jeg var HELT væk
Den dag, da Stein Baggers svindelnumre med IT Factory blev afsløret, og han trak en masse investorer, bl.a. Finn Nørbygaard, med i faldet. Tabet af de mange millioner resulterede i en lang, psykisk nedtur, som ikke alene kostede Finn Nørbygaard hans formue, men også var tæt på at ødelægge ham selv og ægteskabet.
- Jeg var fuldstændig utilregnelig. Det tangerede nærmest sindssyge. Jeg sov 15 minutter ad gangen og kunne ikke foretage mig noget. Jeg var HELT væk, og på en god uge ville jeg skilles 12 gange. Jeg følte, jeg var ved at gå i opløsning, fortæller Finn Nørbygaard om sit livs værste mareridt.
Hanne gav aldrig op
Drømmehuset bor han stadig i, og hustruen Hanne er der også stadig, selv om parret i nogle måneder var væk fra hinanden og var ved at blive skilt, da det hele så allerværst ud for familien.
- Men Hanne gav aldrig op. Mens jeg sad her i den samme slåbrok og tudede i tre måneder, gik hun helt i den anden grøft. Hun kæmpede med alt, hvad hun havde og blev som en løvemor. Det var også Hanne, der med hjælp fra venner, familie og lav rente overtog huset, så vi kunne blive boende. Gudskelov, for jeg havde opgivet og befandt mig i et frit fald. Som et bungy-jump uden elastik. Men Hanne blev mit anker, og det er hende, der har holdt sammen på det hele. Jeg er hende dybt taknemmelig. For hendes kærlighed og udholdenhed, siger Finn Nørbygaard.