Finn Nørbygaard tilgiver sig selv
I takt med at værdien af papir-formuen steg, faldt Finn Nørbygaards lyst til at arbejde, og ifølge komikeren selv var det en helt naturlig reaktion, som ni ud af ti mennesker ville få, hvis de også pludselig havde millioner på kistebunden.
"Det er meget menneskeligt. Så jeg har nemt ved at tilgive mig selv, at jeg blev en småfed hankat, som ikke gad noget," fortæller Finn Nørbygaard til Politiken søndag og indrømmer, at IT Factory-bedrageriet var et stort chok for ham.
"Men jeg vågner også ved det efter at have taget imod nogle meget dybe stød. Den turne, jeg skal ud på, alle de foredrag og arrangementer, jeg laver nu, er på baggrund af en ny tænding," forklarer Finn til avisen og beviser dermed, at han har taget ordene fra sin egen bog 'Elsk din krise' til sig.