10. dec. 2009
Af af Preben Petersen

Flemming Enevold har fået indopereret pacemaker

Flemming Enevold er i bedring efter operation på Rigshospitalet.
Flemming Enevold er i bedring efter operation på Rigshospitalet.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Stjernen fra Forbrydelsen blev dårlig på Det Ny Teater i to omgange og røg på Rigshospitalet.

- Det har været et lidt underligt forløb. Først fik problemer med hørelsen - Sudden Deafness - og jeg var i trykkammer på Rigshospitalet. Takket være en hurtig og kompetent behandling kom min hørelse tilbage, så jeg begyndte at arbejde på teatret igen. Men tre dage efter blev jeg igen dårlig og her konstaterede man så at jeg havde problemer med elektoimpulserne, fortæller Flemming Enevold til MSN Starlounge.

Den hyppigste årsag til Sudden Deafness er problemer med blodtilførslen til øret, og de nye undersøgelser viste da også at hans hjerte kun slog 28-30 slag i minuttet. Almindeligvis har de fleste personer en hvilepuls på ca. 60.

- Jeg har fået sat en pacemaker ind under kravebenet, og der går nu elektroder gennem nogle vener til hjertet, så det kan få de elektroimpulser det skal ha', forklarer Enevold, der understreger, at der ikke er noget galt med selve hjertet.

Læs mere om: