18. mar. 2009
Af af Anna Johannesen

Flemming Flindt begravet

Den tunge kiste blev båret ud af kirken af seks mand, heriblandt Flemming Flindts to svigersønner. Til venstre den store krans fra dronningen. Flemming Flindt ligger nu begravet på Frederiksberg Kirkegård, hvor også hans forældre og bror har et gravsted.
Den tunge kiste blev båret ud af kirken af seks mand, heriblandt Flemming Flindts to svigersønner. Til venstre den store krans fra dronningen. Flemming Flindt ligger nu begravet på Frederiksberg Kirkegård, hvor også hans forældre og bror har et gravsted.
Foto: Ole Bjørk
Vivi Flindt kæmpede med gråden, da hun skulle sige det allersidste farvel til den mand, der blev hendes livs store kærlighed.

Da Flemming Flindt døde i Florida, var Vivi Flindt ved hans side for at sige farvel. Senere fulgte hun hans kiste hjem til Danmark og tirsdag kom så den sidste afsked med den mand, som hun trods en smertefuld skilsmisse, aldrig holdt op med at elske.

Mange nuværende og ældre balletdansere fra Det Kgl. Teater deltog i højtideligheden i Frederiksberg Kirke, der indledtes med, at operasanger Jens Christian Wandt sang H.C. Andersens "I Danmark er jeg født". For uanset hvor i verden Flemming Flindt befandt sig, var og blev han dansk.

Forfatterpræsten Johannes Møllehave forestod begravelsen og talte smukt om Flemming Flindts evne til hele tiden få ting til at spire, vokse og sætte frø i både familien og kunsten. Også Flindts mange balletter fik et ord med på vejen, inden kisten, med dronningens store enebærkrans foran, blev båret ud af kirken og sænket i jorden på Frederiksberg kirkegård, mens Vivi Flindt kæmpede med tårerne.

Efter begravelsen samledes alle til gravøl på Det kongelige Teater.

Læs mere om begravelsen i BILLED-BLADET i næste uge.

Læs mere om: