15. apr. 2010
Af af Louise Møller

Frederik Fetterlein: Jeg er ikke noget værd som kæreste

Frederik Fetterlein
Frederik Fetterlein
Foto: Thomas Laursen
Frederik Fetterlein er tvunget til at sadle om i sit liv og vil samtidig være der mere for sine børn

Seneste nedtur for eks-tennisspilleren Frederik Fetterlein er en urhandler fra Monaco, som har begæret ham konkurs sidste uge. En økonomisk krise i en lang række af mange for Fetterlein, som efter finanskrisen og dårlige investeringer nu må lægge luksuslivet på hylden en gang for alle.

Et luksusliv, som Frederik giver skylden for sine forliste forhold og sit praktisk besværlige liv med sine to sønner, som bor i Monaco og København.

- Det kræver, at jeg rejser for at være far. Jeg vil have elsket, hvis forholdet med Saseline havde holdt. Men jeg har været for nem at lokke til fest i London, når min kæreste ville tilbringe en weekend med mig, siger Frederik Fetterlein til BT.

Frederik har festet igennem, siden han lagde ketsjeren på hylden i 2003. Men det skal være slut nu.

- Jeg har været alt for materialistisk. Nu vil jeg til at være der meget mere for mine to børn, siger Frederik.

Udsigten til et parforhold med Frederik lader dog ikke til at være lige om hjørnet. Både økonomisk og personligt har Fetterlein lært af konsekvenserne af livet på første klasse.

- Jeg har to børn med to forskellige kvinder - og har ikke kunnet få et forhold til at fungere med nogen af dem. Så jeg er da en fiasko som kæreste, erkender Frederik Fetterlin.

Læs mere om: