Frederik Fetterlein vil have barn igen
- Jeg har aldrig været så forelsket før, erklærer Frederik Fetterlein over for BILLED-BLADET, for et stykke tid sin oven på forlovelsen med kæresten, Charlotte Damberg.
Og det var da også en stolt Fetterlein der fortalte om den funklende diamantring, som han kunne sætte på kærestens finger.
- Faktisk var hun selv med til at vælge ringen, for når hun forhåbentlig skal gå med den resten af livet, skal det være den rigtige, fortalte Fetterlein.
Efter eget udsagn skal der ikke gå for længe før der kan lyde babypylrer hjemme på matriklen, og selvom Frederik Fetterlein rent økonomisk har ramt bunde, og lige har haft besøg af fogeden, så ser han alligevel lyst på tilværelsen.
- Men på det personlige plan går det stadig godt. Min forlovede (Charlotte Damberg, red.) og jeg har det skønt sammen, og jeg kan ikke forestille mig, der går lang tid, før der er et barn på vej, siger Frederik Fetterlein til Ekstra Bladet.
Men lige inden der kommer nye børn i Fetterleins verden, vil han gøre Charlotte til en ærbar dame.
- Jeg skal giftes den 16. december på et slot i Danmark. Det er federe med et julebryllup end et sommerbryllup, fordi alle mine venner kan komme, fortalte Fetterlein for nyligt til BILLED-BLADET.
Frederik Fetterlein har tidligere været gift med modellen Tereza Moxová, med hvem han har sønnen Tobias. Og han har været kæreste med Saseline Sørensen, der er mor til Fetterleins søn, Jean.