Frederik Fetterlein vil væk fra Danmark
Leasingfirmaet SAC hævder, at kendissen skylder dem knap en halv million for to dyre biler. Det er ikke første gang, han skylder penge for luksus. Sidste gang glemte han at betale regningen for to dyre ure til en værdi af 200.000 kr.
Den store forfølgelse af Fetterlein kunne stoppe, hvis han bare mødte op i retten for at få sagen afklaret, men det var ikke tilfældet. Hele to gange blev han væk, og pludselig var politiet indblandet.
- Danmark er stadig det land jeg hører til i. Og en dag vil jeg meget gerne vende tilbage. Men det bliver ikke lige nu, fortæller Fetterlein til BT og tilføjer, at han er træt af danskernes negative attitude.
Tager til London
Derfor tager Fetterlein og hans forlovede Charlotte Damberg til London.
- Det er ligesom for at begynde på en frisk sammen med Charlotte, fortæller han.
Dermed efterlader han også sin to-årige søn Sean i Danmark, der bor sammen med sin mor, sangerinden Saseline Sørensen.
Og ikke nok med det, så bor hans anden søn, Tobias, i Monaco med sin mor, tjekkiske Tereza Moxovám. Fetterlein kommer ikke til at se sin sønner så ofte, som en far måske burde.
Men det arbejder det nyforelskede par på, og ifølge Fetterlein, så varer der ikke lange tid før, at Charlotte kan se frem til at blive mor for første gang.