29. nov. 2010
Af af Hanne Rask

Frederik Fetterleins kæreste taler ud: Derfor elsker jeg ham

Charlotte Damberg
Charlotte Damberg
Foto: Lars Laursen
- Jeg ville aldrig gifte mig, hvis jeg var bare det mindste i tvivl, siger Charlotte Damberg.

Normalt er det aldersforskellen, der sættes spot på som det første, når to mennesker med en aldersforskel på 15 år finder sammen. Men det har ikke været tilfældet i konstellationen Frederik Fetterlein, 40 og Charlotte Damberg, 25.

Måske skyldes det, at Frederik Fetterlein trods sin alder synes evig ung. Eller også skyldes det, at aldersforskellen overskygges af spørgsmålet om, hvad en smuk, ung, jordbunden kvinde fra Varde vil med en konkursramt københavner, der har to børn med to forskellige kvinder i to forskellige lande.

Men Charlotte Damberg er ikke i tvivl. Hun elsker sin Frederik, og ja, hun har haft det medieskabte billede af sin tilkommende med i sine overvejelser, men det har på ingen måde skræmt hende væk.

- Efterhånden tager jeg mig ikke af det. Så længe der ikke bliver skrevet noget direkte dårligt om ham. Jeg stiller store krav til mig selv og bestemt også til den, jeg skal være sammen med. Jeg skal aldrig skilles, og var der bare det mindste ved Frederik, jeg ikke syntes om, skulle vi ikke giftes, siger hun og tilføjer:

- Jeg ved, han er en fantastisk far, der ligger på gulvet og leger med sine drenge, som han elsker. Og herregud, går mange, der driver forretning ikke konkurs indimellem. I hvert fald har en konkurs ikke noget med kærlighed at gøre, siger Charlotte.

- Han er så nem at være sammen med. Vi er på mange måder ens. Han er den mand, jeg ikke troede fandtes. Han er kærlig, betænksom, altid i det bedste humør og lige så skør som mig. Og hvor mange mænd kan man sidde med og kigge på tøj og møbler på nettet, som man godt kunne tænke sig at købe. Det er skønt, at han gider det. Og så rydder han også op efter mig. Så kan det da ikke blive bedre. Jeg glæder mig til at dele resten af mit liv med ham, smiler Charlotte.

Læs mere om: