13. maj. 2025
Af Karina Didriksen

Går lige i hjertet: Stephania Potalivo deler vidunderligt billede af sin mor og lille datter

Stephania Potalivo.
Stephania Potalivo.
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Stephania Potalivo har delt et billede af sin nyfødte datter i en helt særlig anledning.

Stephania Potalivo ventede i flere år på, at det skulle ske, og tidligere på året gik drømmen om at blive mor endelig i opfyldelse.

Den 38-årige skuespiller fødte datteren Raffaella den 24. marts 2025, og dermed blev hun og ægtemanden Nils Petter Bro forældre for første gang.

Det at blive mor har fået Stephania Potalivo til at tænke på sin egen mor og deres forhold.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

I et opslag på Instagram hylder hun sin mor og skriver, at hun altid har vidst, at hun har verdens bedste mor.

Men nu har hendes mor også fået titlen som mormor, og det har fået Stephania Potalivo til at føle sig endnu mere heldig.

Den nybagte mor takker sin egen mor for at være den bedste støtte og mormor til Raffaella og ønsker hende et forsinket ”glædelig mors dag”.

I den forbindelse har Stephania Potalivo delt to dejlige billeder, der går lige i hjertet.

Det første er et barndomsbillede, hvor man ser en lille Stephania Potalivo ligge i sin mors arme.

Det andet er et rørende og vidunderligt billede, hvor hendes mor holder en nyfødt Raffaella i sine arme.

Lille Raffaella har lukkede øjne, og man kan se, at hun har mørkt hår.

Mere om: