2. maj. 2013
Af af Femina, Aller Media

Geo efter kræften: Ikke sjovt at være kendt og syg

Geo
Geo
Foto: AOP
Den 37-årige komiker oplevede rigtigt mange gange manglende situationsfornemmelse fra sine omgivelser under sin kræftsygdom.

”Hvorfor har du klippet dit hår af?”, spurgte en radiograf, da komikeren Geo under sin kræftsygdom lå afkræftet i en CT-scanner. Og sådan har den 37-årige komiker oplevet manglende situationsfornemmelse rigtig mange gange under sin kræftsygdom.

Vi kender Geo, som ham den langhårede komiker totalt uden hæmninger, der råber, hopper og kaster sig rundt på scenen. Men siden den 37-årige komiker fik konstateret testikelkræft i 2011, er der også kommet en mere seriøs side til. Det fortæller han i et interview i FEMINA.

Geo er i dag videre, har lagt kræftsygdommen sådan nogenlunde bag sig, er i gang med sit liv igen, men:

- Jeg er stadigvæk Geo, men jeg er lidt … anderledes. Jeg har lyst til at være mere seriøs, siger han. Han er aktuel med bogen ’Ikk’ for sjov – om comedy og kemo’, hvor han med rå og afvæbnende humor fortæller ærligt om sin tur i Helvede.

”Hvorfor har du klippet dit hår af”?

Geo arbejder også på et show om hele sit kræftforløb, og det kommer stadig til at være i comedy-genren. Men at være syg og kendt for at være sjov, har nu ikke altid været sjovt. Geo har oplevet bizarre ting undervejs. En portør, der ville have ham til at sige en joke, mens han lå halvdopet i en hospitalsseng og var ved at blive kørt ned til sin første canceroperation f.eks.

- Og for nylig fik jeg foretaget en CT-kontrolscanning. Mens jeg ligger i scanneren, kommer en radiograf ind og siger ’Guud er det ikke dig, der er Geo, komikeren, hvorfor har du klippet dit hår af? Det var jeg helt vild med!’ Og jeg tænkte bare: Hvorfor fanden tror du, jeg ligger i en CT-scanner? Den mangel på situationsfornemmelse har jeg oplevet rigtig mange gange, siger Geo til FEMINA.

LÆS OGSÅ:
Geos kræftsygdom har også tæret på parforholdet.
Læs, hvordan Geo og hans kone Christine sammen klarede sig igennem hans livskrise, på femina.dk

LÆS OGSÅ:
Geos sexliv var ikke-eksisterede i en lang periode.
Læs, hvordan han oplevede at være i kemoterapi på femina.dk

Læs mere om: