5. maj. 2009
Af af Signe Ravn

Gitte Hænning indspiller sang med fan

Louise Espersen var et charmerende indslag i ?Talent 2008?. Nu indspiller hun en plade udelukkende med Gitte Hænning-sange. Hænning selv medvirker på et bonusnummer.
Louise Espersen var et charmerende indslag i ?Talent 2008?. Nu indspiller hun en plade udelukkende med Gitte Hænning-sange. Hænning selv medvirker på et bonusnummer.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Den garvede sangerinde stiller op til duet på ’Talent 2008’-deltagers debutplade med Gitte Hænning-numre.

Da Louise Espersen stillede op som en ung udgave af Gitte Hænning med sangen 'Bare 16 år' i 'Talent 2008', måtte selv Peter Aalbæk overgive sig og kaldte hende en charmetrold. Nu har også Gitte Hænning sænket paraderne og indspiller et nummer sammen med Louise til hendes plade.

"Jeg må indrømme, at de gamle sange ikke siger mig så meget. Jeg er jo for længst videre i min karriere. Derfor har jeg aldrig tidligere villet genindspille dem," siger Gitte Hænning til B.T.. Men trods indledende skepsis, har hun overgivet sig: "…jeg er faldet for Louise. Hun synger godt…og vi har en god kemi sammen."

De to sangere har ifølge B.T. valgt at indspille 'Du skal bare tage det roligt' sammen, og nummeret bliver bonustrack på Louises debutplade, der er en række genindspilninger af Gitte Hænnings mest populære sange, heriblandt 'Jeg snakker med mig selv' og 'Ta' med ud og fisk'.

Læs mere om: