Gitte Nielsen: Hvad så han dog i mig?

Hvordan mødte du Matti?

- Jeg mødte ham, da jeg var 40, og han var 25. Jeg lå i skilsmisse, havde børn og drak hver dag. "Hvad så han dog i mig?", tænkte jeg, men der var jo noget, og han sagde, at hvis ikke jeg lavede mig om, kunne han ikke blive hos mig. Vi plejer hinanden ved at tale om alt. Man har brug for at være sammen med familie eller en ven, der holder af en. En rygrad, der ikke lokker dig ud i det, de ved, ikke er godt for én.

Er det svært for dig, der har været vant til fester, at skulle holde dig fra sprut og andre fristelser?

- Jeg drikker ikke mere. I næsten fire år har jeg været tørlagt. Men det første år var svært, og derfor flyttede vi også fra Palm Springs til Los Angeles, hvor der ikke er ligeså mange fester. Når man er i "rehab" (behandling for misbrugsproblemer, red.), er man beskyttet, men den virkelige prøve er, når man er ude i det virkelige liv. Jeg husker min første nytårsaften med æblecider som noget lidt mærkeligt.

Synes du at dit liv blevet kedeligere?

- Nej, tværtimod. Jeg kan huske, hvad jeg lavede i går og genkender alle de dejlige ting i livet. Jeg plejer at sige, at jeg nu kan se livet i farver. Det er skønt, når man nu har været så langt ude som jeg.