23. dec. 2011
Af af Jan Bergman

Gitte Nielsen indlagt efter alvorlig trafikulykke

Gitte Nielsen
Gitte Nielsen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den danske Hollywood-kendis Gitte Nielsen er blevet indlagt på hospitalet og undersøgt for nakke- og rygskader efter en grim trafikulykke i Los Angeles, USA.

Ifølge eb.dk var den høje dansker part i en bilulykke hvor hele tre biler var involveret. Eb.dk citerer det amerikanske nyhedssite TMZ:

- Nielsen var passager i en 2006 Porsche Cayenne, der blev ramt bagfra af kvindelig bilist i en Toyota Matrix kl. ca. 10.20 onsdag aften. Porschen blev ramt så kraftigt, at den blev skubbet op i en forankørende bil, lyder det fra politiet, der hurtigt dukkede op på ulykkesstedet sammen med en ambulance.

Gitte Nielsen pådrog sig, ifølge eb.dk, skader i nakken og i ryggen. Hun blev hurtigt kørt til et hospital, hvor hun blev røntgenfotograferet.

En talsmand for Gitte Nielsen fortæller til TMZ, at Gitte Nielsen nu er hjemme igen.

- Hun udmattet og træt og hviler sig nu, lyder det fra talsmanden. Det tyder på, at Gitte Nielsen tilsyneladende slap heldigt fra den alvorlige ulykke.

Læs mere om: