Torsdag, 6. marts 2008 - af af Signe Ravn

Gode udsigter for Swayze

Patrick Swayze er i behandling for sin kræft-sygdom. Han reagerer godt på behandlingen, og lægerne er optimistiske på hans vegne. Det udtaler skuespillerens egen læge Doktor George Fisher.

Denne positive udmelding kommer efter, at adskillige amerikanske medier tidligere på dagen berettede, at Patrick Swayze, der har kræft i bugspytkirtlen, er døende. Men så slemt er det heldigvis langt fra.

Hans læge George Fisher afviser kategorisk, at Swayze kun har fem uger tilbage at leve i. Tværtimod er hans cancer ikke fremskreden, han reagerer godt på behandlingen og er i stand til at arbejde.

Lægerne er derfor optimistiske på Patrick Swayzes vegne. Den 55-årige skuespiller, der er bedst kendt fra filmen Dirty Dancing, får behandling på Stanford University Hospital.

Swayzes talskvinde Anett Wolf fortæller, at skuespilleren er meget taknemmelig for den støtte, som han har fået fra offentligheden i forbindelse med sin sygdom.

Faktaboks:

Patrick Swayze

Født 18. august 1952 i Houston, Texas

Har været med sin kone skuespillerinden Lisa Niemi siden 1975

Har medvirket i adskillige film og tv-serier. Blandt de mest kendte er:

- Nord & syd, 1985

- Dirty Dancing, 1987

- Ghost, 1990

- Point Break, 1991

- To Wong Foo Thanks for Everything, Julie Newmar, 1996

- Donnie Darko, 2001

Har været nomineret til en Golden Globe for rollerne i Dirty Dancing, Ghost og To Wong Foo Thanks for Everything, Julie Newmar.

Fik en stjerne på Hollywood Walk of Fame i 1997.

Kilde: imdb.com

Læs mere om:

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden