Fredag, 12. februar 2010 - af af Jan Bergman

Grethe Sønck er død

Grethe Sønck

Grethe Sønck

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den folkekære revystjerne Grethe Sønck blev fredag fundet død i sit hjem i Rågeleje.

Grethe Sønck er død. Hun blev 80 år gammel. Den folkekære revy-skuespillerinde blev fundet i sit hjem i Rågeleje, skriver Ekstra Bladet.

Politiet fik sent fredag en melding om, at Sønck lå livløs ved hjemmet. Ifølge avisen blev en ambulance kaldt til stedet.

Her blev hun fundet af Stefan Fønns, der er søn af Søncks afdøde mand, revykongen Volmer Sørensen.

Politiet blev også kaldt til adressen på Slettevej, men der er ingen formodninger om, at hun skulle være død af andet end naturlige årsager, skriver eb.dk.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

I 1952 blev Grethe Sønck gift med Hjalmar Nicolausen. Hendes anden mand var Volmer Sørensen, som hun mødte i 1958 og levede sammen med til hans død i maj 1982. De boede sammen i et hus i Rågeleje i Nordsjælland. Og det var i det hus, at hun i dag sov ind.

Karriere som revystjerne

Karrieren tog sin begyndelse i 1962 i Cirkusrevyen, og senere var hun en fast del af Nykøbing Falster-revyen, der med Volmer Sørensen som direktør udviklede sig til Revykøbing.

Ægteparret fortsatte siden på Amagerscenen, og i 1979 overtog de Cirkusrevyen.

Grethe Søncks store betydning for dansk revy blev understreget, da hendes 50-års jubilæum i 1997 blev fejret med to store shows i Cirkusbygningen.

I 1993 modtog hun Bakkens Oscar og i 2002 Thorleif-prisen for sin mangeårige indsats for dansk revy.

Læs mere om:

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden