13. dec. 2008
Af af Dorte Quist

Guldkort-Mikkel savner sine brødre

Marco Ilsø fik mange sjove oplevelser under optagelserne til Mikkel og Guldkortet.
Marco Ilsø fik mange sjove oplevelser under optagelserne til Mikkel og Guldkortet.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Begge Marco Ilsøs storebrødre er flyttet hjemmefra - og det er ikke sjovt!

14-årige Marco Ilsø, der har stor succes som Mikkel i julekalenderen "Mikkel Og Guldkortet" på TV 2, har sine egne helte. Marco er fuld af beundring for sine to store brødre Ken og Nick, og han lægger ikke skjul på, at det er blevet rigtig kedeligt at bo hjemme, efter hans mellemste storebror, Nick på 19 år, flyttede hjemmefra i sidste måned.

- Jeg savner både Nick og Ken rigtig meget. Der er selvfølgelig nogle ting, som er sjovere, når man er den sidste, der bor hjemme. Men det er altså også meget kedeligere.

Marco Ilsø er ikke et sekund i tvivl om, hvad der har givet mest street-credit blandt klassekammeraterne og vennerne, når valget står mellem hans hovedrolle som Mikkel i TV 2's store familiejulekalender "Mikkel og Guldkortet" - og hans storebror, den professionelle fodboldspiller Ken Ilsø fra SønderJyske, der netop er kommet på det danske fodboldlandshold.

- Det har Kens plads på landsholdet!

Læs mere om: