7. feb. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Hadi Ka-koush i stor sorg: Har mistet sin far

Hadi Ka-koush.
Hadi Ka-koush.
Foto: Martin Høien
Komikeren har mistet sin far efter længere tids sygdom.

Hadi Ka-koush mistede for nylig sin far.

Det fortæller han i podcasten ”Hva så?! med Christian Fuhlendorff”.

Hadi Ka-koush fortæller, at hans far længe havde kæmpet med sygdommen KOL. Han blev før sin død erklæret terminal, hvilket fik skuespilleren til at få så meget ud af den sidste tid sammen som muligt.

- Jeg ville bare gerne have nået at se ham noget mere. Han flyttede til Tønder, og det er tre og en halv time herfra. Jeg besøgte ham så ofte, som jeg overhovedet kunne – jeg kunne selvfølgelig have besøgt ham mere, men det tænker man altid bagefter, fortæller han ifølge Se & Hør i podcasten.

Da skuespilleren og komikeren mistede sin far, var han midt i optagelserne til ”Natholdet”, som der stadig manglede to afsnit af.

Han fortæller i podcasten, at det først var da sidste afsnit var lavet, at han kunne give helt plads til den enorme sorg, han gennemgik.

Hadi Ka-koush har netop færdiggjort sin første sæson som vært for ”Natholdet”, som han overtog fra Anders Breinholt.

TV 2 offentliggjorde i sidste uge, at det populære tv-program er sat på pause på ubestemt tid.

Det er derfor endnu uvist om Hadi Ka-koush fortsætter som vært på et senere tidspunkt.

Læs mere om: