Hans Lindberg udsætter bryllupsrejsen - igen
Selv om håndboldstjernen Hans Lindberg og Jeanette Nielsen gav hinanden sit ja i Holmens kirke for snart to år siden, er bryllupsrejsen indtil videre ikke blevet til noget. Nu var det så langt om længe planen, at der skulle ske noget. Der var lagt op til en ægte drømmerejse for hr og fru Lindberg, hvor de bl.a. skulle have rejst rundt i USA og badet på Maldiverne. Men heller ikke det bliver til noget lige nu.
- Alt er sat på standby. Jeanette og jeg havde planlagt den første lange ferie - den bryllupsrejse, vi ikke kunne nå i 2012, fordi der var OL, og jeg skulle stille til samling to dage efter festen. Vi skulle havde været på den helt store tur nu, da vi endelig har tid til det. Det kommer så formentlig heller ikke til at ske, siger Hans Lindberg til Ekstra Bladet.
Årsagen er, at Hans Lindbergs håndboldklub, HSV i Hamborg, er i fare for at lukke på grund af dårlig økonomi - og Hans må derfor holde sig hjemme for at få styr på sin fremtidige spiller-karriere. Hans lægger iflg. Ekstra Bladet vægt på, at et nyt job skal været et sted, der ikke er alt for langt fra Aarhus, hvor fru Jeanette læse jura.