16. maj. 2014
Af Af Niels Burgos

Helena Christensen: Den lille søn er blevet stor

Helena og Mingus ses ofte sammen i New Yorks gadebillede.
Helena og Mingus ses ofte sammen i New Yorks gadebillede.
Foto: All Over
For bare et par år siden, var topmodellen Helena Christensen stadig et hovede højere end sin søn Mingus. Det har ændret sig nu.

Danske Helena Christensen har stadig sine flotte modelmål. Men selv de lange ben rækker ikke længere, når hun skal konkurrere i højden med sin 14-årige søn, Mingus. Han er i det seneste år løbet voldsomt i vejret, og det varer næppe længe, før Helena må se op til sin "lille" dreng. De to ses ofte i New Yorks gadebillede, hvor de bor - tæt på Mingus' far, skuespilleren Norman Reedus. Hans forhold til Helena brast for 11 år siden.

- Mine dage i New York er faktisk meget rutineprægede og afslappede. Jeg står op med min søn klokken syv, laver morgenmad til ham og cykler med ham i skole. Så tager jeg hjem igen og rydder op, lufter ud på soveværelset. laver kaffe og morgenmad til mig selv og arbejder i to-tre timer med billedredigering, email og kommende job, har Helena iflg. Ekstra Bladet fortalt til bloggen Romy and the Bunnies.

Og de nyeste billeder her tyder altså på, at det er et særdeles nærende måltid, som Helena hver morgen serverer for Mingus.

Læs mere om: