Helena Christensen kåret som bedste strandkrop
Når vi skal på stranden, sætter de fleste af os pris på, at der er nogle 'gode strandkroppe' at kigge på, og hvis man spørger danskerne, vil hver femte helst kigge på Helena Christensen i bikini eller David Beckham, som løber med 18 pct. af stemmerne, i badebukser. Det viser en global undersøgelse foretaget af hotelbookingportalen Hotels.com.
Undersøgelsen viser dog også, at 12 procent vil blive glade for at møde Cameron Diaz på stranden iført badetøj. Mens 13 procent vil sætte pris på at støde på hele Danmarks Mads Mikkelsen i bar overkrop.
Johanne vinder over Paris
Længere nede på de danske lister finder vi desuden blandt andre Nikolaj Lie Kaas på en 9. plads over gode mandlige strandkroppe og Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen, som ligeledes indtager en 9. plads - foran blandt andre Helle Thorning Schmidt og Paris Hilton, der hver især ikke har fået nok stemmer til at indtage en plads i top 10.
Globalt set kommer hverken Mads Mikkelsen eller Helena Christensen dog ind i top 5 over bedste strandkroppe, idet Jessica Alba løber med førstepladsen hos kvinderne. Mens David Beckham suverænt indtager førstepladsen blandt mændene.