1. dec. 2008
Af af Signe Ravn
Helena Christensen vil være mor igen
Helena Christensen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den danske supermodel drømmer om at gøre sin søn Mingus til storebror.
Helena Christensen fylder 40 i juledagene, og måske er det den milepæl, der får modellen til at ville være mor igen. I et nyt interview til modemagasinet COVER fortæller Helena nemlig, at hun gerne ser, at sønnen Mingus bliver storebror.
"Det tænker man jo altid over. Og nu, ni år efter, er det lige før, jeg begynder at tro, jeg kan komme igennem en fødsel igen. Jeg tager virkelig hatten af for de kvinder, der får to eller tre i træk. Hold op, det er hårdt i starten," fortæller Helena Christensen til COVER.
Hvad Helenas 29-årige kæreste, Paul Banks, siger til den drøm, vides ikke. Men hvis han ikke er klar til at blive far, har Helena tidligere udtalt sig positivt om at adoptere.