30. okt. 2008
Af af Signe Ravn
Helena Christensens butik skal genåbne
Helena Christensen
Foto: Ole Bjørk
Helena Christensen og Leif Sigersen har lukket deres Butik i New York, men leder efter nye lokaler.
Det var tilsyneladende ikke manglende kunder, der var skyld i, at Helena Christensen og hendes forretningspartner Leif Sigersen har lukket deres forretning Butik i downtown Manhattan. Det er derimod en ublu huslejestigning, der fik parret til at søge væk. Det melder B.T.
Helena Christensen og Leif Sigersen er, ifølge avisen, ved at finde nye egnede lokaler, hvor de efter planen vil genåbne Butik.
Dermed er der udsigt til, at hippe new yorkere igen kan få fingre i lækkert dansk designertøj og antikviteter, der er håndplukket af modellen til Butiks eksklusive varesortiment.