Helena Christensens sensuelle hemmelighed
Den tidligere topmodel Helena Christensen har to simple ting i livet hun rækker ud efter, når tingene bliver lidt for hektiske.
Den ene er sex, den anden er … ost.
- Når mit hoved er som en labyrint, søger jeg mod de simple ting i livet, som betyder mest for mig: sex og ost. De to ting hænger sammen. Når sandheden skal frem, så elsker jeg alle oste: franske, italienske, selv britiske oste, men de danske oste er de bedste. Jeg får mine bedste mareridt, efter jeg har spist en dansk ost. Jeg har seriøst overvejet at få en oste-tatovering. Måske en lækker Edam på min skulder.
For at understrege hvor glad Helena er for oste, siger hun til internetsitet Celebrity-Gossip.net, - Der har været tidspunkter, hvor jeg har købt et halvt kilo ost og gået ned ad gaden og spist det hele på én gang. Jeg synes, det er sensuelt.