Hella Joof taler med sin afdøde mor
Hella Joof har indtil videre vist sig at være en blidere dommer, end Peter Aalbæk Jensen forudså, da han spåede hende til at blive den onde dommer i 'Talent 09'. Og når talen falder på de vigtigste mennesker i instruktørens liv, datteren Olivia, 21, og kæresten Snit, bliver hun blød om hjertet, ligesom hun også mindes sin mor med varme.
"Men min mor er selvfølgelig den, der har betydet mest for mig som det menneske jeg er. På godt og ondt. Og med den heftige frigørelseskamp, jeg også har kæmpet i forhold til hende. I dag, hvor hun er død, glæder jeg mig over, at hun står på sin balkon og kigger ned og passer på mig," fortæller Hella Joof i Familie Journal og gør en indrømmelse.
"Jeg fører masser af samtaler med hende i drømme og i tankerne og tænker i det hele taget på hende med en større ømhed, end da hun levede," lyder det ærligt fra Hella i Familie Journal.